Menu

Hejsa,

 

For godt en uge side, kom vi hjem til Danmark. I god behold. Heldigvis.

Jeg tænker, at mens jeg går rundt i min arbejdsløse tilstand og triller tommelfingre, kunne jeg måske svinge mig op til at udnytte én af de ledige timer til at fortælle om den sidste del af vores fantastiske eventyr.

 

Og altså er vi kommet hjem til et land, der var dækket af sne, da vi tog afsted og som, efter to måneder, stadig er (delvis) dækket af sne. I radioen kører, til stor overraskelse, stadig de samme programmer, finans-christian er stadig i spil og Sønderho Kro er, som Sønderho Kro altid har været. Og på den måde føler vi, at verden har stået stille herhjemme (hvad den jo selvfølgelig ikke har), mens vores verden og livssyn har ændret sig betydeligt! Og det er på én gang mærkeligt skuffende og utroligt beroligende, at intet har ændret sig herhjemme, for så er alt jo ved det gamle og rejsefeberen har allerede meldt sig igen. Vi er dog enige om, at vi næste gang skal på en slags 'let-ferie', hvor forholdene er ordnede og landet mere organiseret...

 

Men for to uger siden landede vi i Mumbai - og hvilken fantastisk storby! Trods 17 millioner mennesker var den, i indisk målestok, ret velorganiseret, forholdsvis ren og grøn og rummede mange interessante seværdigheder og butikker (kan godt indrømme, at de sidste par dage ikke var de billigste!). Men indtrykkene var dog blandede for her eksisterer ekstrem fattigdom side om side med ufattelig rigdom, slumkvartererne er nabo med fantastiske skyskrabere og smukke strande er så forurenede, at en tur i bølgen blå er sundhedsfarlig (det hindrer selvfølgelig ikke inderne i at tage en dukkert...).

 

På min fødselsdag, hvor jeg havde arrangeret en større shopping-seance, var alle butikker lukkede :-( Så tak og tillykke med fødselsdagen!! Holi, som er en national festival lagde hindringer i vejen, og dagen blev hyldet med farvekastning for at fejre forårets komme og alt i alt var det en fantastisk begivenhed. Derudover blev dagen fejret med manér om aftenen på et af Indiens dyreste hoteller (Taj Mahal Tower and Palace, som faktisk var et af hovedmålene under terrorangrebet i 2008). Menuen var selvfølgelig indisk, men vi fik en slags tasting menu ved chef's table med 10 specialiteter og det var virkelig ekstremt lækkert - men så måtte Anders jo også flotte sig og slippe 250 kr. per mand for maden!

 

For tre uger siden lå vi under palmerne på en strand i Goa. Her fordrev vi tiden med at gå fra bambushytten, som lå på stranden med 20 meter ned til vandkanten, og ned på vores loungerestaurant få meter længere nede af stranden. Efter et velfortjent morgenmåltid tumlede vi ned i en liggestol, hvorfra vi måtte rejse os mindst en gang i timen og hoppe i bølgerne, for at holde varmen ud. Indimellem måtte vi naturligvis også lette numsen efter en kold øl eller en mojito, hvis betjeningen var for længe undervejs. Og om aftenen skulle vi jo igen have mad og herefter kunne man eventuelt overgå til white russians - en mere passende aftendrink...

 

For fire uger siden fik i sidste fællesmail fra mig og på den måde er ringen vidst sluttet. Jeg håber I har nydt mine mails og glæder mig til at se dem af jer igen, jeg endnu ikke har set! Jeg fremviser selvfølgelig gerne billeder på opfordring...

 

 

 

Knus, Jane.

 

Go to top