Menu

Hej med jer!

 

Saa er det endelig blevet tid, eller skulle man sige elektricitet, til endnu en lille mail fra vores vidunderlige eventyr. For her i Nepals hovedstad, Kathmandu, hvor der bor halvanden million mennesker, er der kun elektricitet faa timer om dagen! Forstil jer Koebenhavn uden elektricitet i blot faa timer... Heldigvis forefindes der et skema over hvornaar elektriciteten kommer og gaar, og saa kan man jo proeve at indrette sit liv lidt efter det (man kan IKKE faa cafe latte naar der er power cut, KUN ting fra menukortet, der kan laves over ildstedet... Jatak!). Imidlertidig sker der det, at naar der saa endelig er power, stroemmer folk (turister og nepalisere) til intenet cafeerne og nettet bliver ulideligt langsomt og jeg har derfor ikke fundet roen til denne mail foer idag.

 

Men altsaa er vi tilbage i Kathmandu efter et helt fantastisk smukt trek i Himalaya. Den 26. januar floej vi fra Kathmandu til Lukla i 2800 meters hoejde. Herfra kaempede vi os hver dag op, op, op. Vores guide, LamBabu, siger, at vi nok samlet har gaaet 130 kilometer paa de 14 dage, og det lyder maaske ikke af meget, men jeg kan betro jer, at det er det, naar man gaar paa smaa stier op og ned, ned og op. Derudover, var luften ekstremt tynd og bare et par skridt opad kunne goere os aandeloese i flere minutter! Undervejs gik vi igennem smaa sherpa-landsbyer, krydsede enorme haengebroer med over 30 meter til bunden af slugterne, passerede udsmykkede yak-okser belaesset med alt fra gasflasker til varer og byggematerialer og saa sherpaer, der baerer op mod 150 kilo ved hjaelp af nakkemusklerne. Undervejs besoegte vi ogsaa klostre og ledte forgaeves efter den afskylige snemand... Vi boede paa smaa guest houses, men eftersom det var udenfor saesonen, var vi ofte de eneste gaester og blev derfor naermest en del af familien og det var rigtig fint. Vores vaerelser var altid meget simple (og kolde), med et vindue og to senge. Og jo hoejere vi kom, jo koldere blev det og jeg maa indroemme, at jeg er glad for, at vi koebte de dyre soveposer! Om natten lagde vores aande sig som isklumper paa soveposerne og vandet i vores flasker froes til is og den gode LamBabu siger, at der var minus 15 grader i vores vaerelser, da det var koldest - saa tak, det var svaert at komme ud af soveposerne om morgenen!

 

Turen havde kun et eneste minus - jeg naaede ikke Everest Base Camp, som jo ellers var maalet! Omkring 5000 meters hoejde (350 meter under Base Camp), fik jeg hoejdesyge og jeg har aldrig i mit liv foelt en saadan smerte! Jeg troede mit hovede skulle eksplodere og verden drejede rundt og rundt. LamBabu traf beslutningen om, at jeg blev noedt til at gaa ned til lavere hoejde (hoejdesyge er meget alvorligt og kan medfoere doeden), saa jeg fulgte hans raad. Efterfoelgende var jeg selvfoelgelig ekstremt skuffet, men set i bagspejlet, har vi haft en helt fantastisk tur og jeg gav ikke op paa grund af kulde (for der var saftsuseme koldt), daarlig hygiejne (der var ellers virkelig beskidt) eller fordi jeg ikke kunne klare det (det var SAA haardt!), men fordi jeg ikke kunne naa at akklimatisere i laengere tid. Heldigvis naaede Anders Base Camp og han er meget glad!

 

Billede af Anders på BC

Turen ned var meget anderledes end turen op - selvfoelgelig! Vi var glade og lettede over turens udvikling, det blev varmere, der var mere ilt tilgaengeligt og, naaja, saa gik det mest nedaf! Kun tanken om flyveturen hjem, kunne nu give kriller i maven. De flyinteresserede (isaer i min familie) kan med garanteret stor interesse tjekke take-off i Lukla paa YouTube (nu er jeg jo nede!), som foregaar ned af bakke ud over en afgrund! Saa er det bare at haabe, at flyet naar at lette...

 

Her i Kathmandu oplever vi ogsaa meget. Igaar var vi Bhaktapur, som er en gammel, hyg'lig kongeby med et vaeld af pagodetempler. Idag har vi oplevet den indiske ambassade, for trods vores dyrt-indkoebte 'multiple entries'-visum, er reglerne for gen-indrejse til Indien lavet om, og vi kan ikke komme tilbage til Indien (vi har fly-billetter til mandag morgen), medmindre man selvfoelgelig koeber sig et ekstra stempel (vi var tossede! isaer fordi jeg havde tjekket det en ekstra gang hjemmefra)! Men saa gik dagen jo med det...

 

Paa mandag rejser vi saa til Goa og vi glaeder os MEGET til varmen!!

 

 

Haaber alt er vel i Danmark (og Sverige)!?

 

Mange knus, Jane.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Go to top